logo-blue

Om

Nordfyns Kommune har ansat tre SSP-medarbejdere. Deres arbejde består af rådgivning og vejledning af børn og unge, som har problemer med mobning, kriminalitet, misbrug af stoffer eller andre problemer. SSP-medarbejderne er ikke lærere, socialrådgivere eller politibetjente, men arbejder selvfølgelig sammen med alle i kommunen.


SSP-medarbejderne arbejder opsøgende. Det vil sige, at de kommer rundt i kommunen og opsøger de unge, der hvor de unge befinder sig. Det kan være i klubberne, på stranden om sommeren og alle de steder, hvor børn og unge færdes og befinder sig.


Hvis der i et lokalt område af kommunen er flere børn eller unge, som skal have lidt rådgivning/vejledning, kan SSP-medarbejderne i samarbejde med skole, klub osv. i en periode arbejde med et målrettet projekt for at afhjælpe diverse problemstillinger i lokalområdet.


De tre medarbejdere er: Jacob Lagoni, Willy Jensen og Per Jensen.
SSP-medarbejderne har ikke faste mødetider og kan derfor træffes både om dagen, om aftenen og i weekender. Hvis de ikke lige svarer på telefonen, kan du indtale en besked eller sende en mail, og de vil så meget hurtigt kontakte dig. Du kan henvende dig uanset din alder og hvis du ønsker det, kan henvendelsen foregå anonymt. SSP-medarbejderne er underlagt reglerne om tavshedspligt og underretningspligt.


Du kan henvende dig med egne problemer, eller hvis du har kendskab til andre der har problemer.

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.